Opgradering af instruktionsrum i Aarhus Aadal Golf Club
Opgradering af instruktionsrum til helårstræning og undervisning
Salling Fondene har støttet opgraderingen af golfklubbens instruktionsrum, så klubbens medlemmer og trænere får mulighed for helårstræning og undervisning også i vintermånederne, hvor vejret ellers begrænser aktiviteten. Med donationen bliver det muligt at udvide og isolere golftrænerens instruktionsrum, så der skabes et funktionelt og komfortabelt undervisningsmiljø, der kan anvendes året rundt.
Projektet vil styrke både den sportslige udvikling og det sociale samvær i klubben. Med de forbedrede faciliteter kan golfklubben tilbyde kontinuerlig træning, fastholde medlemmernes engagement og styrke talentudviklingen til gavn for klubbens ca. 1.600 medlemmer og Pro-træneren. Særligt de unge medlemmer, der er tiltrukket af digitale løsninger som golfsimulering, får bedre muligheder for at vedligeholde og udvikle deres spil gennem vinteren.
Med opgraderingen sikres klubbens konkurrenceevne i forhold til naboklubber, og der skabes rammer for et aktivt og engageret klubliv hele året.
Donationsmodtager: Aarhus Aadal Golf Club
Donation: 154.300 kr.