Aarhus Fremad har fået nyt klubhus på Riisvangen
Aarhus Fremad Fodbolds nye klubhus på Riisvangen er officielt indviet. Klubben har nu moderne faciliteter, der skal understøtte både den store medlemsfremgang og klubbens fortsatte udvikling.
Aarhus Fremad har gennem generationer været en vigtig del af idrætslivet i Aarhus og en klub med stærke traditioner og store ambitioner. Med det nye klubhus har klubben nu endnu bedre muligheder for at skabe gode rammer for klubbens børn, unge og voksne.
Salling Fondene har støttet klubhuset med 2,5 millioner kroner, som blandt andet rummer fire omklædningsrum, et træningslokale og en tagterrasse. De nye faciliteter giver bedre rammer for både bredde- og elitefodbolden og skaber samtidig plads til at styrke fællesskabet uden for banen.