Nyt medborgerhus i Lyseng tager et vigtigt skridt fremad
Lyseng Idrætscenter udvides til et mangfoldigt og levende mødested. LYS1 hedder projektet, som i dag er rykket et vigtigt skridt nærmere realisering, efter at vinderprojektet er blevet offentliggjort.
LYS1 er et utroligt spændende projekt, hvor idræt, kultur og borgerservice mødes under ét tag og skaber nye muligheder for fællesskab og aktiviteter i Lyseng. Her bliver der blandt andet plads til bibliotek, borgerservice, lokalarkiv, fitness, gymnastik, kampsport, café og fælles faciliteter.
Salling Fondene har støttet udviklingen af Lyseng Idrætscenter med en donation på 10 millioner kroner.
Efter mere end 10 års hårdt arbejde fra lokale foreninger, ildsjæle og samarbejdspartnere er visionen bag LYS1, Mere til alle – på ét sted, rykket markant tættere på realisering.
Byggeriet forventes at stå færdigt i efteråret 2029.
Stort tillykke til alle involverede.