Åbyhøj Idrætscenter - Sunde fællesskaber i Aarhus Vest
Med 13.500 indbyggere og kun én idrætshal er Åbyhøj presset på idrætsfaciliteter. De manglende faciliteter i lokalområdet betyder, at flere foreninger ikke får opfyldt deres behov for haltider.
Visionen er at bygge et idrætscenter, hvor alle kan føle sig hjemme og inkluderet samtidig med, at det understøtter fællesskaber i lokalområdet, integrationen og foreningslivet.
I det nye idrætscenter skal der være plads til både unge som ældre af alle etniciteter. Idrætscenteret vil blandt andet rumme en café, klatre-område, et gymnastik område, en tumleplads til daginstitutioner, idrætsfaciliteter til skolebørn, attraktive forhold for idrætsforeningerne og plads til de ældre. Der arbejdes i øjeblikket på at opnå fuld finansiering.
Donationsmodtager: Åbyhøj Idrætsforening
Samlet donation: 5.000.000 kr.