Aarhus International School – Renovering af skolens bygninger

Salling Fondene har doneret 4 mio. kr. til en omfattende renovering af Aarhus International Schools ældre bygninger på Dalgas Avenue. Renoveringen skal sikre, at skolens faciliteter lever op til nutidens standarder og skabe moderne rammer for læring og trivsel for skolens 470 elever fra 49 forskellige nationaliteter.

De berørte bygninger, der blev opført i 1961, fremstår på flere områder i oprindelig stand. Med fokus på at forbedre indeklimaet og læringsmiljøet vil renoveringen bidrage til at styrke skolens fortsatte vækst og dens rolle som et stærkt internationalt skoletilbud i Aarhus.

Salling Fondene har tidligere støttet Aarhus International School – både ved etableringen af skolen i 2011 og ved flytningen til den nuværende adresse i 2015. Vi er glade for igen at kunne bidrage til skolens udvikling og dens betydning for Aarhus som en attraktiv by for internationale familier og arbejdskraft.

Læs pressemeddelelsen her.

Donationsmodtager: Aarhus International School
Donation: 4.000.000 kr.

Salling Fondene

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR-nummer
Købmand Herman Sallings Fond
53520413

Købmand Ferdinand Sallings Mindefond
53520510

Information