Aarhus Teater - Moderne teknik i historiske rammer
Salling Fondene har af flere omgange givet betydelige donationer til Aarhus Teater, der primært er gået til renovering af det godt 120 år gamle teater.
I 2016 donerede Salling Fondene 52 mio. kr. til den østjyske landsdelsscene øremærket til en total renovering af Store Scenes tekniske udstyr. Efter renoveringen fremstår Aarhus Teater nu, som et teknisk moderne og fremtidssikret teater til glæde for scenekunsten og for publikum.
Aarhus Teater har to gange tidligere modtaget støtte fra Købmand Herman Sallings Fond. I 2011 donerede Salling Fondene 12,7 mio. kr. til en gennemgribende renovering af Scala-scenen og publikumsområderne på Scala, Scala Foyer og billetkontoret. I 2013 donerede Salling Fondene 23,1 mio. kr. til restaurering af publikumsområderne på og omkring Store Scene samt en modernisering af skuespillernes rammer bag scenen.
Donationsmodtager: Aarhus Teater
Samlet donation: 87.900.000 kr.