Aarhus Watersports Complex – Ny tårnkonstruktion på Pier 3
Salling Fondene støtter udviklingen af Aarhus’ levende vandkultur med en donation til en ny, specialdesignet tårnkonstruktion på Pier 3. Den avancerede konstruktion forankres direkte i kajkanten og sikrer et moderne og fremtidssikret kabelanlæg til wakeboarding og vandsport.
Den nye tårnkonstruktion bliver et vigtigt fundament for fremtidens vandsport i Aarhus og giver Aarhus Watersports Complex mulighed for at fortsætte og udvide aktiviteterne for både børn, unge og voksne. Med projektet styrkes både fællesskabet, talentudviklingen og byens sammenhold – og endnu flere aarhusianere og besøgende kan få glæde af oplevelserne på vandet.
Anlægget forventes at åbne på Pier 3 i 2026, hvor foreningen samtidig fejrer sit 10-års jubilæum.
Donationsmodtager: Aarhus Watersports Complex
Donation: 600.000 kr.