DM i fagene – dyst i dansk, matematik, biologi, historie og tysk
DM i Fagene er en konkurrence for 7., 8. og 9. årgang, som drives af Danske Skoleelever og et konsortium af partnere. Donationen fra Salling Fondenes er med til at bidrage til finansieringen af den landsdækkende konkurrence, der sætter fokus på elevernes faglige udvikling med en case-baseret tilgang.
Målet er blandt andet at styrke deltagernes evne til at koble skolens fag med omverdenen, videreuddannelserne og arbejdsmarkedet. Eleverne udfordres også på deres innovationsevne og skal komme med kreative løsninger på udfordringer fra virksomheder. Deltagerne kvalificerer sig fra regionale mesterskaber til landsmesterskaberne, hvor danmarksmestrene bliver fundet.
Donationsmodtager: Danske Skoleelever
Samlet donation: 1.000.000 kr.