mindU - Det Sociale Netværk
Flere unge konfirmander bliver undervist i psykisk sårbarhed. mindU styrker den tidlige, forebyggende indsats i forhold til psykisk mistrivsel blandt unge. Det sker i form af workshops, hvor de unges viden om psykisk sårbarhed styrkes, for derved at fjerne eksisterende tabuer om psykisk sårbarhed. Undervisningen er en del af konfirmationsforberedelsen i de medvirkende stifter.
mindU tager med sit arbejde fat i et meget vigtigt emne, nemlig det stigende antal unge, som på forskellig vis ikke trives i hverdagen.
"Vi er glade for at kunne støtte et projekt, der fokuserer på en bedre mental trivsel hos unge danskere, som er vores fælles fremtids vigtigste ressource", siger Jens Bjerg Sørensen, bestyrelsesformand i Købmand Herman Sallings Fond.
Donationsmodtager: Det Sociale Netværk
Samlet donation: 2.800.000 kr.