Eskelunden, Aarhus - koncertplads og bypark
I midten af 1950´erne og frem til 1980´erne, fungerede dele af Eskelunden i Aarhus som losse- og fyldeplads. Herefter blev området henlagt til stort set upåagtet ruderatområde.
I dag er Eskelunden Aarhus Kommunes kulturområde, hvor besøgende kan samles om store og små begivenheder. Motionsarrangementer, festivaler og enkeltstående koncerter kan således fremover blive afviklet i de skønne, grønne omgivelser. Her afvikles blandt andet NorthSide med mulighed for op til 35.000 festivalgæster.
Salling Fondene har støttet til etableringen af de tre områder i Eskelunden kaldet Gryden, Plateauet og Sletten. Gryden er lavtliggende, Plateauet er et hævet og åbent areal, mens Sletten, som navnet antyder, er et fladt landskab.
Donationsmodtager: Aarhus Kommune
Donation: 11.000.000 kr.