Hjerteforeningen - National Patientstøtte
National patientstøtteindsats til ny-diagnosticerede hjertepatienter og familier til hjertebørn. Frivillige patientstøtter, der enten selv har en hjertesygdom eller er forældre til et hjertebarn, tilbyder hjertepatienter, pårørende og forældre til hjertebørn samtaler.
Behovet for denne patientstøtte er stort og kan ikke imødekommes i sygehusvæsenet, hvor fokus er på behandling og ikke på, hvordan man lever med en kronisk sygdom og håndterer de følelsesmæssige og psykosociale udfordringer.
Donationsmodtager: Hjerteforeningen
Samlet donation: 6.504.458 kr.
Åbning af ordning for patientstøtter på Aarhus Universitetshospital med deltagelse af H.K.H. Kronprinsesse Mary og Karin Salling
Børnehjertelinjen - rådgivning til forældre til et hjertebarn
Børnehjertelinjen er Hjerteforeningens telefoniske rådgivningslinje til hjertebarnsforældre til kommende forældre til et hjertebarn samt til unge og voksne med medfødt hjertesygdom og deres pårørende.
Børnehjertelinjen startede op d. 1. februar 2021 som et pilotprojekt. Børnehjertelinjen bemandes af en børnehjertesygeplejerske, en psykolog, en socialrådgiver og en diætist, som kan hjælpe både hjertebarnsfamilierne og de unge hjertepatienter med alle deres spørgsmål og bekymringer.
Formålet med Børnehjertelinjen er at sikre, at alle der er berørte af medfødt hjertesygdom har et sted at henvende sig, hvor de kan få kvalificerede svar på deres mange spørgsmål. Det er ligeledes et sted, hvor de kan få luft for alle de bekymringer, der følger med, når man lever med medfødt hjertesygdom tæt inde på livet enten som patient eller pårørende.