maltfabrikken set langt fra

Maltfabrikken Ebeltoft - Fremtidens medborgerhus

I 2019 åbnede fremtidens maltfabrik i Ebeltoft – et stykke ikonisk kulturarv med oplevelser til alle. Salling Fondene har støttet omdannelsen af Ebeltofts gamle maltfabrik fra 1861 til fremtidens hus for kunst, kultur og kreative erhverv.

Som et pejlemærke midt i den gamle købstad Ebeltoft ligger Lundbergs Maltfabrik på en bakkekam med udsigt over vandet og Nationalpark Mols Bjerge. De røde fabriksbygninger og det omkringliggende kulturmiljø blev i 2013 erhvervet af en fond, stiftet af lokale kultur- og erhvervspersoner.

Ambitionerne var at skabe et hus af internationalt format og indeholder kulturscener, udstillingsrum, Artist-in-Residence, fremtidens bibliotek og museum, faciliteter til ungdomskultur, café og mikrobryggeri samt værksteds- og kontorfaciliteter for kreative erhvervsdrivende.

Donationsmodtager: Maltfabrikken

Samlet donation: 10.200.000 kr.

Bogen om Maltfabrikken

I 2021 modtog Maltfabrikken en donation på 200.000 kr. til udarbejdelse af "Folkets Fabrik" - bogen om Maltfabrikken.

Bogen inviterer læseren ind i historien om Maltfabrikkens transformation fra instustiarv til moderne kulturcenter, som trækker tråde fra fabriksbygningernes forfaldne facader.

Gnnem en omfattende billededokumenation af fabrikkens transformation, inddragelse af historiske materialer, interviews med centrale aktører og essays, udfoldes historien om Maltfabrikken som et nyt arkitektonisk og kulturelt samlingspunkt for Ebeltoft og regionen og som et kulturkraftcenter med internationalt udsyn.

 

maltfabrikken bog

Salling Fondene

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand
Denmark

CVR-nummer
Købmand Herman Sallings Fond
53520413

Købmand Ferdinand Sallings Mindefond
53520510

Information