Testrup Højskole, Aarhus
På Testrup Højskole i Mårslet ved Aarhus blev den største ombygning i højskolens 152-årige historie realiseret. En af skolens ikoniske bygninger blev omdannet til en akademibygning med topmoderne faciliteter.
Akademibygningen er først og fremmest rammen for skolens kunstlinje og teaterlinje. Samtidig har ombygningen gjort det muligt at invitere offentligheden ind til teaterforestillinger, kunstudstillinger og artist-talks.
Salling Fondene har støttet virkeliggørelsen af højskolens drøm, som kommer både elever, medarbejdere og offentligheden til gode, og som ikke mindst bidrager til oplevelser og fællesskab i hverdagen
Donationsmodtager: Testrup Højskole
Samlet donation: 5.000.000 kr.